Så kom vi dølme drønende ind i 2011.

Det første vi gjorde at at råbe “skål” til Laila, nynne lidt af ‘Vær velkommen herrens år”, tage et sip af vores mousserende hvidvin, som jonas havde åbnet med et mesterligt fesent pop for ikke at lave årn’li syg hul i loftet, i håbet om at: 1. Den smagte bedre end champagne 2. Laila ikke kom til at ligne en overmoden tomat, fordi hun ikke kan tåle hvidvine-sprøjtet – og 3. At folk ventede med at skyde af, til vi havde taget os sammen til at smage på boblerne og var kommet op på garagetaget.

Svarene meldte sig hurtigt på banen, især da vi drak en lille slurk sprudelwasser og lignede sammensnørrede hønserøvhuller alle sammen – hvilket på naturligste vis løste udfordringerne i nummer 2 og 3. Så vi lod mousserende hvidvin være champagne (jeg tænkte kort om jeg mon skulle investere i børnechampagne eller dyr champagne næste år), puttede vovsen og sponsede, pinligt ædruelig, ud på garagetaget for at nasse se på hele byens fyrværkeri. (Nattebilleder,mobiltelefoner og pisse koldt vejr er bare en herre besværlig cocktail!) Bagefter kunne vi så nyde vores hjemmekolaborerede, kreative, ekstravagante kransekageur.

Elia - jeg troede det var et varmeværk!

Vel af med Laila skulle mormor så leveres tilbage til Jylland, i hele hendes herlige smådemente tilstand. Hun pludrede lystigt afsted om hunden, bilernes lygteføring, hunden og den fine lygteføring i Jylland samt at mor kørte forfærdeligt stærkt (110 hvor vi måtte køre 130 – vi undskylder for de gener de midtjyske bilister med 150 km/t må have haft. Kæft I kører med hovedet oppe i rumpedutten – og mobiltelefonen med, ellers kan man jo ikke snakke mens man kører… )  – ved samme lejlighed belærte mormor mig lidt om jyske færdselsregler for automobiler, der tilsyneladende ikke må køre over 80. (Så er det sgu da ikke så sært at I har så meget af den rådne banan! )

Jysk hede

Mor insisterede på at hun sagtens kunne finde vej fra “efter Vejle” – bare ærgerligt at hun fandt smuk-hede-med-derute-på-små-60-km-vejen før vi kom til Struer.

Vel på sin hjemmebane viste mormor mig sin bank, Kvickly og lidt af den indfødte befolkning, som alle kender hende. Hun kender i hvert fald alle! Jeg fik hjulpet hende med at pakke ud og vi mødte den søde Agnes-hjemmepleje-dame som passede på mormor ikke løb efter os, da vi kørte. Så det gik alt sammen fint:-)

Da vi endelig fandt Odense igen, havde Jonas lavet sin superlækre bolognaise med rigtig friskpasta – hvorefter mor og jeg var helt stegt.

Tænk det var bare det første 4 dage – hvad kan resten af året ikke bringe. Stay tuned!